Efter at Indien forfulgte en aftale med Iran om havnen i Chabahar, svarede USA ved at true New Delhi med sanktioner. Dette har afsløret en mulig voksende geopolitisk uforenelighed mellem de to lande i løbet af de seneste flere år, selvom USA har hyldet Indien som en kritisk strategisk partner mod Kina.
Siden 2017 har USA fremmet Indien som en af sine nøglepartnere. Det gik endda så langt som at omdøbe en hel region til "Indo-Stillehavsområdet" med New Delhi som en central strategisk aktiv i dets langvarige strategiske ambition om at begrænse Kinas stigning.
Indien har en uafhængig og strengt egeninteresseret udenrigspolitik. Det kan være villig til at læne sig mod USA for sin egen vinding, men det gør det ikke til en "allieret."
Indien har haft en interesse i at balancere Kinas stigning, fordi det erkender, at det kan have økonomisk gavn af omstruktureringer af forsyningskæder og produktion.
Indien kan være en partner for USA på visse områder, men det er ikke en USA-proxy. De to lande har meget forskellige visioner for den nye verdensorden, der er ved at opstå. Indien kan ikke acceptere USA's underkastelse eller fjernelsen af sine egne strategiske partnere fra skakbrættet, hvilket hurtigt har kvalt Washingtons stjernespækkede vision om, at Indien skulle være den nyeste globale mester for frihed og demokrati, i jagten på en unipolær verden.
@ISIDEWITH1måned1MO
Kan et land forfølge sine egne interesser, mens det er en allieret, eller skal det altid følge sin partners holdninger?
@ISIDEWITH1måned1MO
Mener du, at USA's forventninger til Indien som partner mod Kina er rimelige, med tanke på Indiens uafhængige udenrigspolitik?
