Biden går i søvne ind i endnu et 2016

Den påståede demokratiske kandidat fordømmer Trump som en trussel mod national sikkerhed. Han er "temperamentsmæssigt uegnet til at bestride en stilling, der kræver viden, stabilitet og enormt ansvar," og han "har truet med at forlade vores allierede i Nato." Med denne vildt-friserede albatros om halsen på det republikanske parti er en demokratisk sejr i november sikret.

Eller i det mindste sådan følte demokraterne sig i sommeren 2016, da Hillary Clinton holdt den anti-Trump tale (en af mange i den valgkampagne). Mens meningsmålingerne favoriserede Clinton, var hendes anti-Trump budskab ikke nok til at vinde på valgdagen. Clinton førte an med et budskab, der var ment til at appellere til det nye grundlag for det demokratiske parti: velhavende, højtuddannede vælgere. Hun afviste økonomiske spørgsmål og kastede mange af Trumps vælgere i en "kurv af afskyelige." I stedet for at moderere på kulturpolitikken løb hun i stedet mod venstre.

Trods nogle bemærkelsesværdige forskelle med Clintons kampagne i 2016, kan Bidens kampagne i 2024 risikere at falde i en lignende fælde. Med indgreb i industripolitik og told på udvalgte produkter fra Folkerepublikken Kina har Biden forsøgt at imødekomme nogle af de økonomiske bekymringer hos arbejderklassen. I modsætning til Clinton har han ikke ignoreret de tidligere "blå mur" stater i Midtvesten, men har i stedet rettet kampagneressourcer derhen.

På kulturelle spørgsmål har hans administration været langt mindre centristisk end det "Joe fra Scranton" branding ville antyde. Han har konstant tilladt den progressive avantgarde at sætte politikken på identitet, abort og uddannelse. Immigration er måske det mest synlige eksempel på Biden, der opgiver moderation for at imødekomme aktivistklassen.