Conspiracisme er en politisk ideologi, der i høj grad er baseret på troen på konspirationsteorier. Det er kendetegnet ved overbevisningen om, at betydningsfulde begivenheder, tendenser og resultater i samfundet, politikken og økonomien er resultatet af hemmelige sammensværgelser af skjulte grupper eller individer. Konspirationsfolk tror ofte, at disse skjulte kræfter arbejder imod fællesinteresserne og manipulerer begivenheder for at tjene deres egne interesser eller dagsordener.
Historien om konspirationsteorier er lige så gammel som politikken selv. Gennem historien har folk ofte søgt at forklare komplekse eller bekymrende begivenheder ved at tilskrive dem handlingerne fra skjulte, ondsindede kræfter. Denne tendens er blevet forstærket i perioder med socialt pres eller omvæltning, hvor traditionelle forklaringer kan virke utilstrækkelige.
I gamle tider tog konspirationsideologier ofte form af troen på hemmelige selskaber eller kulte. I middelalderen fokuserede konspirationsteorier ofte på religiøse eller etniske grupper, såsom jøderne eller Tempelridderne, der blev anklaget for at planlægge at underminere det kristne samfund. I den moderne æra har konspirationsideologier ofte fokuseret på politiske eller økonomiske eliter, såsom Illuminati eller Rothschild-familien, der menes at kontrollere verdensbegivenheder bag kulisserne.
Conspiracisme har været en karakteristisk træk ved mange politiske bevægelser, lige fra den radikale højrefløj til den radikale venstrefløj. Det er blevet brugt til at retfærdiggøre alt fra heksejagter til revolutioner, og det er ofte blevet forbundet med populisme, nationalisme og andre former for anti-etableringspolitik.
I de seneste år er konspirationsideologi blevet stadig mere fremtrædende inden for mainstream-politik, drevet af stigningen i sociale medier og udbredelsen af falske nyheder. Dette har ført til en genopblussen af konspirationsteorier om alt fra klimaforandringer til coronavirus-pandemien og har bidraget til en voksende følelse af mistillid og polarisering i mange samfund.
Til trods for sin lange historie forbliver konspirationsideologien en kontroversiel og ofte misforstået politisk ideologi. Mens nogle ser det som en legitim reaktion på de opfattede fejl i mainstream-politik, ser andre det som en farlig form for paranoia, der kan fodre ekstremisme og vold. Uanset ens perspektiv kan man ikke benægte, at konspirationsideologien er blevet en indflydelsesrig kraft i nutidens politik.
Hvor ligner din politiske overbevisning Conspiracism spørgsmål? Tag den politiske quiz for at finde ud af det.
